Kort efter køb af estisk filial fik Danske Bank en hidtil hemmeligholdt advarsel: Konti blev »brugt af hvidvaskere til deres vanvittige formål«

En hårrejsende advarsel landede i maj 2007 i indbakken hos en medarbejder i Danske Banks estiske filial. Afsenderen var ansat i International Moscow Bank (IMB), en af Ruslands største banker og dengang samarbejdspartner med Danske Bank. Der var tegn på – lød det i e-mailen – at Danske Banks konti hos den russiske bank »i vidt omfang bliver brugt af hvidvaskere til deres vanvittige formål«, som den ansatte skrev. Advarslen – der langtfra var en enlig svale i de måneder – kom kort efter Danske Banks køb af den estiske filial og blev sågar delt med folk på Danske Banks hovedkontor i København. Reaktionen fra Danske Bank? Samarbejdet med den russiske bank blev opsagt. Den estiske filial fik beroliget hovedkontoret. Ingen større undersøgelse af anklagerne blev iværksat. Og over de følgende otte år skulle tusindvis af lyssky kunder fortsætte med at sende mistænkelige milliardbeløb gennem filialen. »Alarmklokkerne burde have ringet dengang. Summen af de her forhold understreger, at der var en stor viden om problemerne i Estland allerede i 2007,« siger selvstændig hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft, der har fulgt hvidvasksagen i Danske Bank tæt. Advarslen fra den russiske storbank har aldrig før været omtalt, men den fremgår af omfattende fortroligt materiale, Berlingske er i besiddelse af. Berlingske har siden mandag kunnet afsløre, at væsentlige oplysninger fra Danske Banks egne undersøgelser af hvidvasksagen blev holdt hemmelige for offentligheden på trods af bankens løfte om, at intet ville blive fejet ind under gulvtæppet. Afsløringerne har allerede fået flere oppositionspartier til at ønske et samråd med erhvervsministeren. De nye oplysninger viser blandt andet: At direktionen i Danske Bank tidligere end hidtil kendt var orienteret om den mangelfulde kontrol i Baltikum, og at ledelsen især var nervøs ved den estiske filial, der blev sagens omdrejningspunkt. At den daværende topchef, Thomas Borgen, allerede tidligt i 2014 direkte modtog oplysninger om, at bankens egen vagthund, den interne revision, havde fejlet totalt i flere år. At Thomas Borgen ifølge tre tidligere chefkolleger i sommeren 2014 argumenterede imod en hurtig nedlukning af det dybt problematiske udenlandske kundesegment i den estiske filial med henvisning til de mulige økonomiske tab. Og at Thomas Borgen i foråret 2017 ifølge to chefkolleger personligt forhindrede, at banken foretog en grundig undersøgelse af kunder og transaktioner i den estiske filial. Men det hemmelige materiale fra Danske Banks omfattende hvidvaskundersøgelser kaster altså også nyt lys over omfanget af de meget tidlige advarsler til banken. IMB: Stop de pengestrømme – nu! Danske Bank offentliggjorde sit køb af Sampo Bank, Finlands tredjestørste bank, i november 2006, og med i købet fulgte blandt andet Sampo Banks filialer i de tre baltiske lande. Allerede inden købet fandt advokater, der var hyret af Danske Bank til at foretage såkaldt due diligence – grundige forundersøgelser – at det estiske finanstilsyn havde udtrykt bekymring over russiske højrisikokunder i filialen med konti i skattely. Den oplysning har aldrig før været omtalt, men fremgår af det hemmelige materiale, Berlingske er i besiddelse af. Og det er i samme materiale, den føromtalte e-mail til den estiske filials medarbejder fremgår. E-mailen blev sendt et halvt år efter købet, præcis 21. maj 2007, og kom fra storbanken International Moscow Bank (IMB), der i dag er en del af den paneuropæiske bankkoncern UniCredit med hovedsæde i Milano. For den estiske filial var IMB en såkaldt korrespondentbank, der håndterede Danske Banks pengeoverførsler i russiske rubler, og det var aktiviteterne på disse rubelkonti, der fik IMB til at råbe vagt i gevær: IMB så klare tegn på, at lyssky udenlandske skuffeselskaber med russere i spidsen åbnede konti hos Danske Bank i Estland og derigennem overførte enorme summer i russiske rubler med henvisning til »formodentligt falske kontrakter«. Man »kan kun gætte på oprindelsen af midlerne«, skrev medarbejderen videre. Af det hemmelige materiale fremgår også, at IMB ti dage forinden havde kontaktet direktøren for filialen i Estland, Aivar Rehe, for at få oplysninger om nogle specifikke kunder. Estiske Aivar Rehe var filialdirektør frem til 2015, hvor han blev fyret efter en mistillidserklæring fra det estiske finanstilsyn. Han blev i september 2019 fundet død i sin have, 56 år gammel, og ifølge politiet var der tale om selvmord. IMB skrev i maj 2007 til Aivar Rehe, at små russiske banker – kort inden de havde fået frataget deres banklicens »på grund af russisk hvidvasklovgivning« – havde brugt den estiske filials rubelkonto hos IMB til at overføre store pengebeløb. IMB anmodede Aivar Rehe om, at Danske Bank »tog alle skridt for straks at stoppe disse pengestrømme«. Men i Danske Banks estiske filial tillagde man ikke advarslerne den store betydning. Herfra lød det, at den russiske henvendelse snarere var udtryk for en nabostrid med rødder i sovjettiden, fremgår det af de hemmelige rapporter. Krigsmindesmærket i Tallinn Specifikt blev der tilsyneladende fra den estiske filials side argumenteret med, at russerne blot var sure over, at den estiske regering i april samme år havde besluttet at flytte et russisk krigsmindesmærke i Tallinn. Den analyse delte Mads Jacobsen, daværende chef for de baltiske bankforretninger, med blandt andet Danske Banks chefjurist. Det har ikke været muligt for Berlingske at komme i kontakt med Mads Jacobsen. Ifølge de hemmelige rapporter understregede Mads Jacobsen i et svar til esterne, at han forventede, at filialen havde styr på sine kunder, og at IMB ville modtage et »officielt og tilfredsstillende« svar på henvendelsen. Det bekræftede de estiske ansatte angiveligt over for Mads Jacobsen, fremgår det af rapporterne. Men i IMB var man ikke tilfreds med svaret, og ifølge de interne rapporter blev samarbejdet med den russiske bank kort efter afsluttet. Advarslerne fra IMB har aldrig før været omtalt offentligt. Det har til gengæld andre advarsler, ligeledes fra midten af 2007. Danske Banks forpassede mulighed Som det fremgik af Bruun & Hjejles offentliggjorte rapport i september 2018, havde den russiske centralbank i juni 2007 sendt et kritisk brev til det danske finanstilsyn, som blev delt med Danske Bank. Brevet omhandlede netop den estiske filials såkaldte non-residentportefølje, der – som det skulle vise sig – førte 1.500 mistænkelige milliarder kroner gennem filialen mellem 2007 og 2015. I brevet blev der peget på, at der foregik mulig skatteunddragelse og »kriminel aktivitet i sin rene form, herunder hvidvaskning af penge« for »milliarder af rubler hver måned«. Men ligesom med advarslen fra den russiske bank IMB fik heller ikke denne advarsel fra russisk side større konsekvenser i Danske Bank. Danske Bank svarede fejlagtigt det danske tilsyn, at det estiske finanstilsyn havde blåstemplet bankens kontroller. Samlet vidner advarslerne i 2007 om, at banken dengang havde grundlag for at bremse skandalen tidligt i forløbet, siger CBS-lektor Kalle Johannes Rose, der forsker i hvidvask: »Dette vidner umiddelbart om, at Danske Bank har været orienteret fra start om, at der i tilfældet med den estiske filial var tale om et højrisikoopkøb. Altså et opkøb, hvor der skulle ryddes op. En oprydning, de dog ikke synes at få igangsat.« Et synspunkt, advokaterne hos Bruun & Hjejle tilsyneladende delte. I den offentlige version af advokatrapporten lød det om advarslen fra centralbanken, at »Danske Bank forpassede imidlertid denne første klare mulighed« for at rydde op i filialen. Om Bruun & Hjejles advokatundersøgelse har seniorpartner Ole Spiermann, der ledte undersøgelsen, tidligere i en e-mail påpeget, at det ifølge ham tydeligt fremgik af den offentlige rapport, at den var et »resumé« af undersøgelsens fund. Han henviste også til, at »centrale og kritisable« forhold blev lagt frem, og at forskellige juridiske hensyn også dengang påvirkede, hvad der kunne offentliggøres. Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, har i en e-mail skrevet, at Danske Bank fortsat beklager sagen. Han påpeger også, at Danske Bank længe »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« og henviser til, at banken på den baggrund også i 2022 betalte historisk store bøder på over 15 milliarder kroner til danske og amerikanske myndigheder. https://www.berlingske.dk/virksomheder/kort-efter-koeb-af-estisk-filial-fik-danske-bank-en-hidtil